Spar tid og penge – kør din Toyota til en synstest

21 december 2017, 10:18

Er din Toyota ældre end 4 år fra første indregistreringsdato, så skal den til syn hvert andet år.

Til et bilsyn bliver bilen gået efter på en lang række punkter. Formålet er at sikre, at bilen er i en forfatning, så den ikke er til fare for trafiksikkerheden, når du kører i den. Finder synsfolkene fejl på bilen, så risikerer du at skulle til et omsyn senest 4 uger efter.

Du kan dog spare dig selv for en masse tid og besvær ved at køre bilen til et synstjek eller en synstest, lige før bilen skal til syn.

Hvad er så gennemsnitsprisen for et synstjek til en Toyota? Som regel kan vi her hos Autobutler finde en gennemsnitspris for netop dit bilmærke. Men et synstjek er en lidt anden sag, for når du kører din Toyota til et tjek inden syn, er det jo værkstedets job at identificere de ting, bilen kan dumpe på, som så kan repareres inden synet. Om det så er en ny pære, eller en slidt tandrem der skal skiftes. Derfor er det umuligt at give en gennemsnitspris, der afspejler en realistisk pris på netop dit synstjek.

Spar i gennemsnit*
921 kr. / 74%

Hos Autobutler tilbyder vi dog en lav fra pris på synstjek, når du booker gennem os. Ud over den lave fra pris får du selvfølgelig også alle de andre fordele ved at booke din værkstedstid gennem Autobutler: 3 års garanti, prismatch, FDM reparationsaftale og mulighed for at se andre bilejeres bedømmelser af hvert værksted.

En klargøring til et forestående syn foregår på dit lokale autoværksted. Her vil mekanikeren følge en tjekliste og gennemgå samtlige af de punkter, som synscentret også kontrollerer ved et syn.

Derfor kan du også godt regne med at, med mindre mekanikeren finder fejl på bilen, så vil den med 99 pct. sikkerhed også blive godkendt til et efterfølgende syn. Findes der fejl ved en synstest, vil disse blive udbedret, og dermed undgår du altså højst sandsynligt at skulle have bilen til et omsyn, fordi den dumpede, første gang synsfolkene havde den på liften.

Tjekliste – disse punkter kan du selv tjekke før syn

Er du ikke blevet overbevist om, at det er en god ide at få din Toyota gennem en synstest, førend det egentlige syn, så skyldes det sikkert, at du har passet dine serviceeftersyn af bilen og derfor har god fornemmelse for, at bilen uden problemer vil gå igennem et syn.

For at være på den sikre side, er der alligevel nogle punkter, som du med fordel kan tjekke lige inden synet. Dem har vi oplistet nedenfor.

Se efter stenslag i forruden

Der må ikke være stenslag på forruden inden for førerens synsfelt. Det er feltet, hvor vinduesviskerne bevæger sig. Har du været uheldig at få et stenslag, så sørg for straks at få det repareret. Tjek eventuelt med din bilforsikring, om du skulle have en særlig aftale, der betyder, at du kan køre bilen på værksted og få ruden repareret uden beregning.

Vinduesvisker og sprinkler

En vinduesvisker skal kunne holde forruden ordentligt ren. Især om vinteren, hvor sne, is og sjap kan få gummiet til at stivne, er det vigtigt, at man har sig en god vinduesvisker. Kontroller også, at sprinklerbeholderen er fyldt, og at sprinkleren sprøjter sprinklervæksten op på forruden. Her er det vigtigt, at ingen dyser er stilstoppet eller er ude af funktion.

Slidmønster og dæktryk

Slidte dæk giver reduceret vejgreb og bremsevne. Derfor er det vigtigt, at du tjekker, at dybden på dækmønsteret lever op til lovkravene. Loven foreskriver, at der skal være minimum 1,6 mm slidbanemønster. På dækket kan du se en slidindikator, som viser, hvor meget dækkene er slidt. Gennemgå også dækkene for revner eller synlige skader og sørg for at dækkene har det rigtige dæktryk.

Håndbremse (parkeringsbremse)

Kontrollér, om håndbremsen virker, som den skal. Det gør du ved at parkere bilen på en stejl bakke. Når du trækker håndbremsen, og bilen holder i frigear, skal den kunne holde stille, uden den begynder at trille.

Kontrol af lygter

Alle bilens lygter skal lyse og samtidig lyse tilstrækkeligt kraftigt. Få assistance til at tjekke baklyset, bremselyset og blinklyset. Husk også at se efter, at nummerpladelyset virker. Endelig er det vigtigt, at der ikke er stenslag eller revner i lygteglassene.

Motorrummet

Motorrummet skal være rengjort. Der må eksempelvis ikke være tegn på oliespild. Få eventuelt foretaget en motorvask, inden bilen bliver synet.

Hvorfor ikke bare vælge en synstest?

Har du bare én gang prøvet at køre bilen til syn og opleve, at den dumpede med et brag, så har du sikkert gjort dig dine erfaringer og ved, at det bedst kan betale sig at køre bilen til et synstjek. Det kan nemlig spare dig for en masse tid og besvær, og selvom et omsyn ikke koster alverden, så er det bare ikke det, man gider bruge sin tid på.

Du skal lige være opmærksom på, at det ikke er muligt at udsætte et forestående syn. Derfor skal du, straks du får indkaldelsen, køre bilen på værkstedet og få foretaget synstesten.

Til synstesten vil værkstedet bl.a. tjekke nedenstående punkter:

Nummerplader – begge nummerplader skal være synlige, og de skal være skruet rigtigt på.

Styretøj, støddæmpere og fjedre – ophæng, styrekugler m.m. kontrolleres, så der ikke er for meget slør i styretøjet. Opdager værkstedet, at bilen trækker ud til siden, eller der lyder en ’dunk-lyd’, når bilen drejer, så er der sandsynligvis fejl på styretøjet.

Bremserbremseklodser og bremseskiver efterses, og der foretager en test, som viser, om bilen bremser, som den skal og ikke bremser skævt.

Test af horn – når hornet aktiveres, skal der straks fremkomme en klar og høj lyd.

Lygter – det kontrolleres, at alle lygter lyser, som de skal. Ved en kontrol af lygterne vil mekanikeren også sørge for, at disse er justeret korrekt.

Motorhjelm – motorhjelmen skal kunne åbnes uden problemer. Batteriet skal være ordentligt fastspændt, og der må ikke være oliespild i motorrummet.

Karosseri, undervogn og bærende dele – der må ikke være alvorlige rustskader eller gennemtæringer i de bærende dele, såsom vanger, svingarme, paneler, fjederskåle, forbro og støddæmpertårnene.

Udstødningssystemet – systemet tjekkes for utætheder. Samtidig kontrolleres det, at motorens forbrænding ikke indeholder et for højt indhold af skadelige gasser. Det kan bl.a. være tilfældet, hvis bilen kører rundt med gammel motorolie. Derfor kan du også risikere, at værkstedet anbefaler, at du får skiftet motorolie og oliefilter, inden bilen synes.

Bremserør og slanger – bremserørene må ikke være gennemtæret. Det kan nemlig i værste fald føre til et bremsesvigt. Alle bremserør og slanger tjekkes derfor for utætheder eller brud.

Efter et synstjek vil du få udleveret en detaljeret oversigt over, hvad der skal laves på bilen, førend den kan gå igennem det periodiske syn. Få værkstedet til at lave et prisoverslag på, hvad det vil koste at få fejl og mangler udbedret.
Du kan også på Autobutler bestille tilbud på, hvad det vil koste at få bilen godkendt til et omsyn.

Få tilbud og sammenlign priser på klargøring til syn

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 50%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16748 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 272 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.