Besvarelse fra
Thor Autocenter - CarSpot
25-09-2026
Hej,
Vi er kede af, at du har haft en dårlig oplevelse med ventetiden. Vi vil dog gerne præcisere nogle ting, da vi ikke kan genkende hele din fremstilling af forløbet.
Ved ankomst blev du informeret om, at arbejdet ville tage ca. 1,5–2 timer. Ud over at gennemgå bilens 46 kontrolpunkter udførte vi også en batteritest og udarbejdede en samlet rapport over bilens tilstand. Vi forstår godt, at ventetiden har været frustrerende, men arbejdet omfattede altså flere ting end blot et almindeligt serviceeftersyn.
Med hensyn til lædermappen vil vi gerne understrege, at vi ikke er tyve, og det er fuldstændig urimeligt at antyde, at vi skulle have haft til hensigt at stjæle noget fra din bil. Mappen blev åbnet, fordi vi ledte efter bilens servicebog, som skulle bruges til at udfylde oplysningerne i forbindelse med olieservicen. Der blev ikke taget noget fra mappen eller bilen.
Vi kan godt forstå, at det kan virke ubehageligt at opdage, at ens personlige ejendele er blevet flyttet eller åbnet, og vi beklager, at dette ikke blev håndteret bedre. Men at antyde, at vi skulle have stjålet noget, er en alvorlig anklage, som vi på det kraftigste afviser.
Vi tager din feedback om ventetiden til efterretning, men vi forventer samtidig, at vores medarbejdere bliver mødt med respekt, og at sådanne beskyldninger ikke fremsættes uden grundlag.