Hvad betyder de forskellige advarselslamper i bilen? Lær mere

Bilens advarselslamper & symboler: Hvad betyder de?

17 februar 2023, 09:36

Advarselslamper bør ikke ignoreres. Det behøver ikke altid at være alvorligt, når en advarselslampe lyser, men det kan blive alvorligt, hvis den ignoreres eller overses. Det er vigtigt at vide, at flere af lamperne kan benytte forskellige farver (grøn, gul/orange, rød) til at signalere, hvor alvorlig advarslen er.

Få overblik over din bils advarselslamper

Vi har samlet et overblik over de forskellige advarselslamper, som du skal kende til, for at undgå dyre overraskelser samt andre gode råd til, hvordan du undgår problemer næste gang din bils advarselslampe lyser

Det er vigtigt at vide som bilist, at flere af dine advarselslamper kan benytte forskellige farver til at signalere, hvor alvorlig advarslen er. Som udgangspunkt betyder advarselslampernes farve:

Rød advarselslampe

Stop bilen sikkert, hurtigst muligt og sluk motoren! Følg vejledningen i instruktionsbogen. Hvis du er i tvivl, så tilkald assistance.

Gul/Orange advarselslampe

En handling er påkrævet. Stop bilen og sluk motoren. Følg vejledningen i instruktionsbogen - du vil i mange tilfælde kunne køre til nærmeste værksted. Hvis du er i tvivl, så tilkald assistance.

Grøn advarselslampe

Bruges til informationer og påkræver ingen handling fra chaufførens side.

De vigtigste advarselslamper og hvad de betyder

Lampe Advarsel
Logo Håndbremselampen - Lyser denne, skal du kontrollere, om du har sluppet håndbremsen. Selvom du har sluppet den, så kan det være, at den enten har sat sig fast, at der mangler bremsevæske, eller at bremsebelægningen er slidt ned. Læs mere om håndbremser
Logo Motortemperatur er for høj - Motoren kan være overophedet. Det skyldes måske, at bilen er løbet tør for kølervæske, at kølervæsken ikke bliver pumpet rundt i systemet, eller at temperaturmåleren er defekt. Stop bilen sikkert, og tilkald assistance. Hvis du ved hvad der er galt med motoren, så kan du med fordel indhente tilbud fra lokale værksteder på reparation af din motor/motordele her. Hvis du er er tvivl, så kan du få tilbud på fejlsøgning.
Logo Sikkerhedsselen Symbolet med sikkerhedsselen - en eller flere passagerer i bilen har ikke spændt sikkerhedsselen. Lampen slukker, når alle passagerer er fastspændt. Hvis sikkerhedsselens advarselslampe forbliver tændt, kan dette skyldes at sensoren i sikkerhedsselespænderen er beskidt eller gået i stykker.
Logo Motorolie - rød - Når oliekande-symbolet er rødt, er olietrykket er for lavt. Stop bilen med det samme, og tilkald vejhjælp så din bil kan blive fragtet til værkstedet.
Logo Motorolie - gul Motorolie (Gul) - Når oliekande-symbolet er gult, er oliestanden for lav. Stop bilen og vent 10 minutter, hvorefter du kan kontrollere oliestanden, mens bilen står på et plant underlag. Der skal være olie mellem min- og max-mærket på oliepinden. Hvis der mangler olie, så se i instruktionsbogen, hvilken type din bil bruger. Påfyld olie og tænd bilen i max 5 sekunder. Hvis lampen slukker, kan du køre videre. Hvis lampen forbliver tændt, tilkald assistance. På Autobutler kan du sammenligne priser på Olieskift inkl. filterskift
Logo Batteri Der er problemer med strømforsyningen. Det kan skyldes, at generatoren eller spændingsregulatoren ikke virker, at batterikablet sidder løst eller er korroderet, eller at celler eller plader inde i batteriet er beskadiget. Kør direkte til værkstedet. Når lampen lyser, kan flere af bilen elektroniske sikkerhedsforanstaltninger være ude af drift. OBS. Batteri-advarselslampen tændes kort i få sekunder når du starter bilen. Dette er helt normalt. Læs mere om bilbatteri. Spar penge med Autobutler på udskiftning eller fejlsøgning af bilbatteri
Logo Bremsesystem Hvis lampen lyser og forbliver tændt, så bør du ikke køre videre. Hvis den tænder mens du kører, bør du standse bilen sikkert. Sluk bilen og kontrollere, om der er nok bremsevæske. Du kan blandt andet træde på bremsen, og hvis den kan gå helt i bund, kan dette skyldes lækage eller luft i bremsesystemet. Tjek desuden om håndbremsen er trukket. Advarselslampen kan også skyldes, at der er fejl på en eller flere af bilens bremsesystemer. Hos Autobutler kan du sammenligne tilbud på udskiftning, fejlsøgning eller reparation af bremser.
Logo ESP, Antiskrid, Antispin, ESC Dette indikerer at bilens elektroniske stabiliseringsprogram er aktivt. Det sker som regel på våde og glatte veje. Kør forsigtigt, undgå enhver form for nødbremsning og tag foden fra gaspedalen, så farten sænkes. Spar penge og få diagnosticeret og repareret fejlen gennem Autobutler. Spar penge og få diagnosticeret og repareret fejl på din bils ESP- eller ABS-system gennem Autobutler.
Logo Airbag / Selestrammer Der kan være fejl i airbag- og selestrammersystem, eller hvis forsædepassagerens frontairbag er frakoblet. Kan ske, hvis der er placeret en barneautostol på forsædet. Er du i tvivl, så kan du få tilbud på fejlsøgning.
Logo Motorlampe Motor-symbolet - fortæller bilisten, at der er noget galt med motoren. Hvis advaselslampen lyser orange, bør du straks køre på værksted, hvor mekanikeren via bilens computer kan fejlsøge og finde problemet. Lyser advaselslampen rødt, stop bilen og tilkald autohjælp! Der kan være mange penge at spare på motor reparationer gennem Autobutler. Sammenlign tilbud fra lokale værksteder på reparation eller udskiftning af følgende motordele: EGR ventil - Indsugningsmanifoldet - Krumtapakslen - Krumtapsføler - Stemplerne - Topstykke - Turbo - Tændspole
Logo ABS-symbolet - Dette indikerer, at der er noget galt med ABS- og/eller ESP-systemet. Stop bilen sikkert, og tilkald vejhjælp. Bestil med fordel et bremseservice igennem Autobutler.
Logo Bremsebelægninger Bremse-symbolet - bremsebelægningen er slidt ned, og bilens bremseklodser skal udskiftes. Det er muligt at køre i bilen, men ikke ret længe, førend du bør få klodserne skiftet.
Logo Lavt dæktryk, TPMS - Dette har betydning for både sikkerhed og brændstofforbrug. Biler efter 2014 har installeret automatisk dæktryksmåler, TPMS, som overvåger din bils dæktryk. Lyser lampen for lavt dæktryk, bør du fylde luft i dækkene, indtil det rette dæktryk. Du finder det rette tryk i din bils instruktionsbog.
Logo Dieselpartikelfilter Lyser denne lampe, skyldes det højst sandsynligt, at din dieselbils partikelfilter er tilstoppet eller på anden måde ude af funktion. Der er dyrt at udskifte helt, så du bør få en mekaniker til at rense filteret for sodpartikler. Dette er obligatorisk for, at din bil kan blive godkendt til syn. Sammenlign tilbud på Reparation/Rens af diesel partikelfilter hos Autobutler
Logo Glødelampe, kun dieselbiler Denne lampe ses i dieselbilers instrumentbord, når du har sat nøglen i tændingen. Du skal vente med at starte bilen til lampen slukker, for så er bilens gløderør varmet tilstrækkeligt op. Der går 5-10 sekunder.
Logo Lavt brændstof Symbolet lyser når du skal fylde benzin på bilen. Det varierer hvor meget benzin, der er tilbage i tanken, men du bør køre direkte til en tankstation.
Logo Tågelygte bagtil Bilens tågelampe bagpå er tændt. Vær sikker på det stemmer overens med vejrforholdene, så du ikke forvirrer andre bilister på vejen.


Hvad koster det at finde fejlen på min bil?

Bilejere som vælger at sammenligne tilbud gennem Autobutler sparer generelt op til 60%* på værkstedsregningen.
Hvis du skal have fejlsøgt din bil, er det en rigtig god idé at få tilbud fra flere værksteder for at kunne sammenligne tilbud baseret på værkstedernes beliggenhed, bedømmelser fra andre bilejere og ikke mindst priser.

Du kan derfor med fordel sammenligne tilbud gennem Autobutler fra lokale værksteder i hele landet på netop den reparation eller service din bil har brug for. Derved har du et enkelt overblik over både lokale tilbud, men også hvad priserne ligger på fra værksteder rundt om i hele landet.

Få tilbud i dag på netop den reparation eller service du søger.

Bilejere som vælger et tilbud gennem Autobutler spare i gennemsnit 75%* på fejlsøgningsopgaver, hvilket svarer til 1.029 kr.*

Følg disse 3 råd og undgå problemer når advarselslamperne lyser

  1. Brug bilens instruktionsbog til at lære de vigtigste symboler at kende. Hav altid instruktionsbog med, så du kan bruge den som ’opslagsværk’.

  2. Hvis lamperne lyser gult eller orange, bør du undersøge, om du kan køre videre. Dog skal du inden for en overskuelig fremtid få kontrolleret bilen på dit værksted.

  3. Hvis enten motorlampen eller olielampen lyser rødt, skal du straks køre bilen ind til siden og tilkalde autohjælp.


Lyt til bilens advarsler

Vendinger som ’Alle de røde advarselslamper lyste’ eller ’han overså alle advarselslamper’, duer bare ikke, når det gælder din bil.

Der kan sagtens være tale om en harmløs fejl, når en advarselslampe lyser, men hvem tør løbe risikoen og bare køre videre med risiko for, at der er noget helt galt.

De fleste bilejere er da også fornuftige nok til at køre forbi værkstedet og få kontrolleret, hvad der er galt med bilen, men det viser sig faktisk, at der også er mange, der helt vælger at overse advarselslamperne.

Hører du til den sidste gruppe, kan det i sidste ende komme til at koste dyrt. Derfor lyder opfordringen også fra landets værksteder: Lyser der en advarselslampe, så stop bilen, før det er for sent.

De vigtigste lamper er de farligste

Advarselslamperne i din bil har ikke alle sammen lige stor betydning. Skal de rangeres efter vigtighed, så er olielampen og motorlampen to af dem, som skal få dig til at reagere øjeblikkeligt. Ignoreres disse advarsler, risikerer du, at hele motoren bryder sammen, eksempelvis fordi den mangler motorolie.

Værkstederne, som er tilknyttet Autobutler, melder generelt om mange henvendelser fra bilejere, der oplyser, at motorlampen lyser. En motorlampe, der lyser orange, er en alvorlig fejl, da det betyder, at motoren er gået i et nødprogram. Som bilist skal man derfor tage advarslen alvorligt.

Har du ignoreret en advarselslampe med et alvorligt motorsammenbrud til følge, så skal du ikke regne med at være dækket ind under bilens garanti, da du som bilist selv har forvoldt skaden, som det hedder i forsikringssprog.

Det er altså ikke kun advarselslamperne, der kan komme op i det røde felt. Det kan man også som bilist, hvis det går galt, og man står tilbage med en hundedyr værkstedsregning.



Immune bilister

I dag har nyere biler et utal af advarselslamper, som fortæller bilisten, at en dør ikke er lukket korrekt, at regnsensoren ikke fungerer, som den skal, eller at man bør kontrollere dæktrykket.

Nogle biler har over 30 advarselslamper, og de mange lamper er helt sikkert med til at øge trafiksikkerheden.

Men det kan som bilist samtidig være svært at holde styr på alle advarselslamperne. En britisk undersøgelse har vist, at hele 98 pct. af de adspurgte bilister ikke kendte selv de mest almindelige advarselslamper. Godt nok var det i England, men tendensen er formentlig den samme blandt danske bilejere, og er man ikke en erfaren bilist, kan advarslerne ligefrem skabe forvirring.

Samtidig kan de mange advarselslamper også gøre bilejere immune, da en række af advarselslampernes ikke nødvendigvis indikerer, at der er noget alvorligt galt med bilen. Selvom en lampe lyser, så kan man ofte køre videre, og derfor tillægges de lysende advarselslamper måske mindre og mindre betydning. Når der så endelig er en lampe, der lyser for en alvorlig fejl, reageres der ikke i tide.

Har man ikke styr på advarselslamperne, kan det altså få katastrofale følger. Derfor er hovedreglen også, at hvis en advarselslampe lyser, så tjek først i bilens instruktionsbog, hvad symbolet betyder, inden du kører videre, og lyser lampen rødt, skal du altid standse bilen hurtigst muligt.

Se advarselslamperne i din bil

Lamperne kan variere alt efter model og årgang - derfor henviser vi altid til din bils instruktionsbog for at få det mest retvisende billede over advarselslamperne i netop din bil.

Alfa Romeo , Audi , BMW , ChevroletChryslerCitroen, DaciaFiatFordHyundai, JeepKiaLand-Rover, MazdaMercedes-BenzMiniMitsubishiNissanOpel, PeugeotRenaultSaabSeat, SkodaSmartSuzukiToyotaVolkswagen/VWVolvo.

Få tilbud fra værksteder nær dig

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16453 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 193 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.