Digitalisering er en konkurrencefordel

Hos landets største online værkstedsportal autobutler.dk peger man på, at de nye digitale muligheder kan blive eksportvare for den danske autobranche.

Hos autobutler.dk er der en voksende gruppe af kædeværksteder, som er gode til at skabe omsætning på digitale kunder. De mest succesfulde værksteder er typisk placeret i storbyerne, men der er en voksende gruppe mekanikere uden for de mest trafikerede områder i byerne som øger indtjeningen, og det er der en god grund til:

Hvis et værksted er placeret uden for storbyerne er man tvunget til at gøre en ekstra indsats for at få kunder. Adskillige mekanikere omsætter for over 10 millioner kroner via autobutler.dk - en del af dem er placeret i de mindre byer. De har udnyttet de nye digitale muligheder til at skabe massive fordele online, selv om de rent geografisk er bagud på point, forklarer adm. dir. Christian Legêne. Han peger på at mekanikerne først og fremmest bruger portalens forhåndsberegnede tilbud, som gør det muligt at sende mange tilbud til kunderne.

I gamle dage var det vigtigt at have en stor fysisk butik, gerne på attraktive adresser hvis man ville vise seriøsitet. Sådan er det ikke på nettet. Det hele handler om dit digitale mindset. Hvis du er i stand til at udnytte de mange nye værktøjer, så kan du i princippet give bilejeren en bedre oplevelse uanset din størrelse eller økonomiske formåen.

Bilbranchens digitale aftryk

Autobutler.dk har via hjemmesiden Similarweb undersøgt branchens synlighed på nettet. Med små robotter bliver de enkelte hjemmesider analyseret for at finde deres placering på Google, i online annoncering, sociale medier, blogs m.m.

Generelt klarer de rent digitale virksomheder sig godt både i forhold til trafik og synlighed. Bilbasen.dk dominerer som den bedst placerede i Danmark med en samlet landeplacering som nummer 77. Det betyder at der i Danmark kun er 76 andre websites, som er mere synlige.

Udvalgte digitale virksomheders landeplacering
bilbasen.dk (77)
biltorvet.dk (830)
autouncle.dk (1126)
autobutler.dk (1308)

Blandt de store bilbrands er resultaterne mere blandede. Selv om bilbranchens største aktører er synlige i traditionelle medier, så falder deres synlighed markant online. Kun enkelte af de store bilbrands klarer sig bedre end rent digitale virksomheder. Volkswagens website er det bedst placerede blandt bilmærkerne med en samlet placering som nummer 505.

Udvalgte bilbrands landeplacering
volkswagen.dk 505)
toyota.dk (811)
ford.dk (1.271)
hyundai.dk (1.302)
opel.dk (1.559)
citroen.dk (1.591)
audi.dk (1.645)
suzuki.dk (1.704)
skoda.dk (1.759)
bmw.dk (1.816)
mercedes.dk (1.943)
peugeot.dk (2.219)
nissan.dk (2.604)
fiat.dk (8.028)
chevrolet.dk (13.873)

Værkstedskæderne halter bagefter på nettet
Mekonomen (plads 27.990) er den bedst placerede værkstedskæde på nettet. Autobutler har med en landeplacering på 1308 en klar vinderplatform blandt bilværkstederne, og det er der en god grund til, hvis man spørger direktøren.

- Vi bruger al vores tid på at være i front med digitale værktøjer, der gør det lettere for værkstederne at få nye kunder. Vi er i top på Google, har mobilt tilpassede websites, og sikrer en markant synlighed til værkstederne. Omvendt oplever vi at værkstedskæderne bliver straffet af Google for deres manglende digitale strategi.

Udvalgte værkstedskæders landeplacering
mekonomen.dk (27.990)
autopartner.dk (28.358)
automester.dk (35.799)
teknicar.dk (52.598)
autoplus.dk (55.615)
carpeople.dk (88.335)
dinbilpartner.dk (106.184)
hellaservicepartner.dk (150.039)

Digital synlighed giver kunder
Hvert år øges danskernes appetit på at handle på nettet og bruge online services. Det giver nogle nye muligheder for branchen. Hos Autobutler opfordrer man branchens aktører til at gå sammen med digitale spillere.

Der kan skabes flere eksportsuccesser til gunst for alle i branchen. Men det kræver at man er klar til at gøre op med traditioner og gå sammen med de nye digitale spillere. I den fysiske verden er der et hovedstrøg for bilforhandlere og værksteder - sådan er det også online - her er det bare langt sværere at få og fastholde sin position, fortæller Legêne. Han peger på at danskerne i forhold til andre lande er så langt foran, at et samarbejde mellem digitale eksperter og bilbranchen kan blive et nyt vækstlokomotiv i branchen.

Danmark i front med digitale bilvirksomheder
Vi er en af de mest digitale nationer i Europa, derfor har autobranchen en kæmpe konkurrencefordel som nu er godt på vej til blive en eksportvare for Danmark. Virksomheder som OmniCar, AutoUncle, AutoProff og Autobutler viser, at den danske bilbranche allerede er godt i gang med at erobre digitale markeder uden for Danmark.

Autobutler: Har brugt den danske ekspertise til at åbne succesfulde forretninger i Europas tre største bilmarkeder, England, Tyskland og Frankrig og har herudover en voksende omsætning i Sverige. Sidste år investerede bilgiganten PSA et trecifret millionbeløb for at sikre virksomhedens internationale vækst.

AutoUncle: Har udvidet til en lang række lande siden starten for godt 10 år siden.
OmniCar: Blev tidligere i år børsnoteret på den svenske børs.
AutoProff: Har de senere år etableret sig i England, Tyskland og Slovenien.

Baggrund:
Sådan bliver du mere synlig online
Hvis du vil være mere digital kan du fokusere på fire områder:

1. Online bedømmelser
Sørg for at have et digitalt værktøj som sikrer dig kundernes bedømmelser online. Det kan vise sig at blive et af de væsentligste kriterier for, at potentielle kunder vælger din forretning.

2. Tag imod bestillinger på nettet
Selv om det kan lyde banalt, så er det i dag i praksis ikke muligt at købe, eller foretage en endelig reservation på nettet hos de største danske brancheaktører. Hvis branchen ikke får ændret på dette, vil den blive overhalet af digitale spillere som har styr på det basale.

3. Svar kunderne, når kunderne har tid
Hos Autobutler følger man løbende de mere end 400.000 kunder. De bedste værksteder er dem, der er i stand til at svare bilejeren når bilejeren har tid. Det kræver at man i branchen tænker digitale løsninger, der muliggør at man er online 24/7 lige som kunderne er det.

4. Vær mobil
Selv om bestilling af bilreparationer kan være omfattende, bruger langt hovedparten af bilejerne hos Autobutler i dag mobiltelefonen til at finde og vælge et værksted på nettet. De senere år er udviklingen eksploderet. Hvor det sidste år var under halvdelen af de besøgende er tallet vokset, så 55 procent af alle kunder i dag bruger en smartphone eller tablet når de bruger hjemmesiden.

Tilbage

Gå på din værkstedsside, og få nye kunder i dag
https://crm.autobutler.dk/login