Sådan består du FDM stikprøvekontroller

FDM har en række formelle krav til fx faktura og varenummer. Se her hvordan du består stikprøvekontrollerne

Som et vigtigt ben i vores strategi om at samarbejde med branchens bedste værksteder og give de danske bilejere øget tryghed, arbejder vi sammen med FDM om stikprøvekontroller af formidlet arbejde via autobutler.dk

Bilejerne er positive over for dette kvalitetstiltag og vi oplever at det giver klart flere kunder til det enkelte værksted, når de positive resultater via en bestået FDM kontrol præsenteres sammen med de afgivne tilbud.

FDM stikprøvekontroller tager afsæt i FDM's Reparationsaftale, som alle værksteder, deres tilbud og selve udførelsen af arbejdet er underlagt på autobutler.dk. Nu har FDM opdateret kravene så du fremover altid skal udspecificere varenumre på de reservedele, der indgår i reparationen.

For at du kan bestå FDMs stikprøvekontrol og efterleve de gældende vilkår i FDM's Reparationsaftale, skal dine fakturaer altid udspecificeres med varenumre på de enkelte udskiftede reservedele.

Værksteder som i dag er værkstedskontrolleret af FDM skal i forvejen efterleve dette krav, men vil således fremadrettet også indgå i selve stikprøvekontrollen af det udførte arbejde. Vær opmærksom på kravet. Sørg for at skrive varenumrene på alle de udskiftede reservedele på din faktura til kunden - ellers vil FDM ikke godkende det udførte arbejde. Også selv om alt andet måtte være udført korrekt.

Vi har været i dialog med mange værksteder, som allerede i dag har sat deres kundestyring op, så varenumre automatisk vises på både tilbud og på fakturaen. Vi anbefaler derfor at du tager fat i din leverandør af det kundestyringssystem, du anvender i dag.

FAKTA

FDMs krav til hvad en faktura som minimum skal indeholde:
* Faktura nummer og fakturadato.
* Kunde- og firmaoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og SE/CVR-nummer.
* Køretøjsoplysninger: mærke, model, stelnummer, registreringsnummer og kilometerstand.
* Beskrivelse af arbejdets omfang og pris-specificeret i arbejdspositioner.
* Ved fejlsøgninger og lign. beskrives konklusionen.
* Ved service, angivelse af km/år og/eller intervaleftersyn (f.eks. 30.000 km og 2 år) samt tillægsarbejde.
* Ved service, vedlægges udfyldt serviceskema jf. bilfabrikantens anvisninger.
* Alle udskiftede reservedele specificeres med leverandørens varenummer.
* Alle væsker og olier specificeres med navn, væsketype og kvalitet:
* (f.eks. Shell Helix Ultra Professionel samt AP-L 5W30 o. lign).
* Ved service skal det fremgå hvordan værkstedet har forholdt sig til bilfabrikantens aktioner.
* Ved fabriksservice, skal der stemples i servicehæftet, ved digital servicehæfte skal der foreligge dokumentation.
* Såfremt at bilen er omfattet af lak og/eller rustgennemtærings garanti, skal det fremgå af faktura at karrosserieftersyn kun kan foretages af autoriseret mærkeværksted.
* Ved 4-hjulsudmålinger vedlægges et print af både før- og efter resultat.
* Ved fejlsøgninger og anden brug af testere vedlægges fejloversigt/diagnose protokol.
* Såfremt der skulle være fejl og mangler, som bilejer ikke ønsker udført i forbindelse med service/reparation, eller fravalg af anbefalede reparationer, noteres dette på fakturaen.

Læs mere om FDM's reparationsaftale

Tilbage

Gå på din værkstedsside, og få nye kunder i dag
https://crm.autobutler.dk/login