Autobutler satser på online bedømmelser for bilværksteder

Det skal være lettere at finde ud af om ens værksted leverer høj kvalitet. Derfor gør autobutler.dk det nu muligt at søge i kundernes værkstedsbedømmelser på nettet.

Bilejere er generelt positive, når man spørger om deres seneste værkstedsbesøg. For at øge synligheden om værkstedernes arbejde, gør autobutler.dk det nu åbent for alle, at finde værksteder i en åben platform baseret på andre kunders bedømmelser. Med over 60.000 konkrete bilejerbedømmelser kan alle nu læse om de enkelte værksteder, sorteret på baggrund af deres samlede bedømmelser.

Vi har Danmarks mest omfattende base med bilejerbedømmelser, og mekanikerne får både positive og konstruktive tilbagemeldinger. Det har derfor vist sig at være en ualmindelig god forretning for værkstederne at skilte med bedømmelserne, forklarer adm. dir. Christian Legêne fra autobutler.dk.

Bilejerne kan kun bedømme et værksted, hvor deres bil har været til service eller reparation. De bliver spurgt via mails umiddelbart efter besøget for at sikre, at der er tale om reelle kundeoplevelser. Autobutler.dk håber at initiativet med åbne bedømmelser kan vise, at de fleste mekanikere gør et fantastisk arbejde for at sikre en høj kvalitet.

Alle værksteder hos os har haft fremgang i tilstrømningen af online kunder - der er derfor et stort ønske om at kunne få feedback og bedømmelser fra kunderne. Andre bilejeres kommentarer er det bedste argument når du skal have fat i nye kunder, derfor er vi glade for at vi nu kan stille det værktøj til rådighed for flere, siger Legêne.

Online bedømmelser skaber positive oplevelser hos kunderne
Hidtil har der været en frygt for at online bedømmelser er en ladeport til at kritiske forbrugere ødelægger forretningens renommé, men tallene fra autobutler.dk viser at det ikke er tilfældet. Tværtimod. Når bilejerne bliver spurgt direkte giver hovedparten topkarakter, med en samlet gennemsnitskarakter blandt 60.000 bedømmelser på 4,6 ud af 5 mulige.

Før var man som mekaniker var underlagt det generelle omdømme, som hele branchen har. Med vores bedømmelsesværktøj flytter vi nu magten over i hænderne på det enkelte værksted, som tydeligt kan skilte med deres samlede kundevurdering.

FAKTA

Online bedømmelser - sådan virker det
Værkstedet får bilejernes tilbagemelding umiddelbart efter en reparation eller serviceopgave. I mail og sms bliver bilejeren opfordret til at give fra 1 til 5 stjerner hos værkstedet og skrive ekstra kommentarer. Samtidig kan mekanikerne nemt kommentere og gå i dialog med den pågældende bilejer.

Bilejerne bliver bedt om selvstændigt at vurdere værkstedets fremtoning, beliggenhed, pris, arbejde, service og dialog.

Bedømmelserne bliver vist på autobutler.dk hvor bilejerne kan følge med.

Værkstedet kan vise bedømmelserne på deres eget website, på Facebook og også på fx værkstedets Google profil.

Alle bedømmelser skal være baseret på en autentisk købsoplevelse på værkstedet. Hvis der rejses tvivl om en anmeldelse, kan autobutler.dk kræve et bevis på købet af den kunde som har anmeldt værkstedet, for at sikre at der er foregået en reel transaktion mellem bilejeren og værkstedet.

Værkstederne skal holde sig over en gennemsnitsbedømmelse på 4 for at kunne byde på jobs på autobutler.dk

BAGGRUND
Autobutler.dk peger på at værkstederne her især scorer høje karakter, fordi alting har været skrevet ned på forhånd. Bilejerne kan på forhånd vurdere pris og indhold, og har samtidig en bindende aftale at holde sig til. Det er med til at skabe tryghed, og bedre bedømmelser.

Sådan får man bedre bedømmelser
Autobutler.dk har samlet sine bedste råd til hvordan man kan få bedre online bedømmelser:

1. Få alle kunder til at give online bedømmelser
Opfordr alle kunder til at give en bedømmelse. Hos virksomheden autobutler.dk vil fire ud af fem bilejere give absolut topkarakter til værkstederne, hvis de bliver spurgt.

2. Reagér med det samme!
Hvis du får kritik, så reager på den med det samme og gå i dialog med kunden. Du kommer ofte langt hvis du opfordrer kunden til at sætte lidt flere ord på, eller forklarer hvordan du synes sagen hænger sammen.

3. Aktivér tilfredse kunder så de kan fortælle om oplevelsen
Fortæl dine kunder, at du håber de vil give dig en bedømmelse, når du alligevel møder dem i værkstedet.

4. Reklamér for at kunderne kan bedømme dit værksted
Skriv på dine fakturaer, at kunderne kan bedømme værkstedet – evt. med direkte link til din værkstedsside.

5. Del de gode bedømmelser
Del de gode anmeldelser med dine venner og bekendte på Facebook, og del dem også gerne på dit værksteds hjemmeside.

6. Kig på andre virksomheders svar
Lad dig gerne inspirere fra andre virksomheders besvarelser, hvis du er i tvivl om hvordan du skal svare en positiv eller negativ anmeldelse.

Får du en mindre god eller dårlig bedømmelse, kan du bruge det til at vise over for andre, at du er et seriøst værksted. Det er ofte tilstrækkeligt at du i en venlig tone svarer, at du har hørt kritikken, og gerne vil hjælpe kunden videre. Husk at du ikke kun skriver til den pågældende kunde, men til andre fremtidige kunder, som læser dit svar før de vælger dit værksted.

Tilbage

Gå på din værkstedsside, og få nye kunder i dag
https://crm.autobutler.dk/login