Kom til tops i søgeresultaterne

Autobutler.dk er værkstedsbranchens største digitale aktør og har siden starten skaffet 800.000 kunder til de medvirkende værksteder. Vi deler vores bedste råd videre til partnerværkstederne.

Du tror måske at du automatisk kommer til tops på Google og andre søgemaskiner når du har lavet en hjemmeside. Men det er ikke tilfældet. Hvis din virksomhed skal blive fundet, kræver det noget ekstra indhold. Et af de hotteste ord lige for tiden er SEO; Search Engine Optimization som handler om at skabe hjemmesider og indhold, der flytter din virksomhed op i toppen af søgningerne. Det lyder måske let. Men du er desværre i konkurrence med tusinder af andre butikker om opmærksomheden.

Problemet for din forretning er, at søgemaskiner som Google i stigende grad tager sig godt betalt, for at få netop din virksomhed øverst i søgningerne. Med mindre du gør noget ekstra vil det være andre virksomheders hjemmesider, der bliver præsenteret ved en simpel søgning på dit firma. Hvis du for eksempel søger på "dækskifte Odense", så vil hovedparten af resultaterne være små betalte annoncer. De øvrige 10 links på første søgning, går alle til hjemmesider, som har gjort noget særligt for at komme på den første side.

Selv om din virksomhed måske findes på side 2 eller 3 blandt de 10.800 links der dukker op, så skal du ikke regne at kunderne finder dig. For det er kun få procent der klikker væk fra den første side på en Google søgning. Hovedparten af alle klik på Google-søgninger går til et af de første fire-fem links.

Indhold giver kunder
Sørg for at have indhold på din hjemmeside. Hvis du tilbyder dækskifte i Odense og gerne vil til tops i søgningerne, kan du for eksempel skrive eller dele en tekst om hvad et dækskifte indeholder. Hvis du ikke selv kan skrive, så få en lokal skribent eller freelance journalist til at skrive en række tekster med tips og råd til bilejeren, som du kan publicere på dit website.

Google sammenligner indhold på tværs, og er i stand til at gennemskue hvis din tekst er kopieret fra andre, hvis indholdet er for tyndt eller hvis det ikke er fakta. Det giver alt sammen dårligere placeringer, især hvis tekster fra din hjemmeside er kopieret fra andre sider.

Er din hjemmeside bygget rigtigt
Hvis et website er opbygget på den måde, som Google foretrækker, så kommer den lettere til tops i søgningerne. Det betyder for eksempel at din hjemmeside skal se lige så godt ud på en smartphone, som på en computer. Hvis du også har indbygget bedømmelser og en online kalenderbooking, så vil Google ofte hjælpe dig endnu højere op i søgningerne.

Linker andre sider til din hjemmesider
Søger du på "danmarks bedste bilværksted" henviser de otte første links til sider på autobutler.dk. Det er ikke tilfældigt, men skyldes at der er hundredvis af links til autobutler.dk fra troværdige og store sites som for eksempel bt.dk eller motormagasinet.dk som handler om, hvor du finder et godt bilværksted.

Autobutler.dk kommer højt i søgningerne, fordi vi har skabt masser af relevant indhold, der bliver delt fra andre websites.

Google giver points til dit website, hvis andre relevante websites linker til det. Det betyder at hvis du får et link fra for eksempel et af de store nyhedsmedier hjælper det mere, end at få et link fra for eksempel din brancheorganisation som i forvejen har tusindvis af links til andre bilvirksomheder.

Hvis din hjemmeside ofte bliver opdateret, kommer du også lidt højere op. Og endelig bliver du belønnet, hvis mange brugere rent faktisk klikker på linket til din hjemmeside.

TIPS: Brug genvejene til at komme til tops
Du tror måske at det kræver en stor dyr hjemmesider hvis du skal til tops i søgningerne. Og selv om det ofte er tilfældet så bør du forholde dig til søgemaskineoptimering også selv om du ikke har en hjemmeside, eller kun har en minimal side med kontaktoplysninger.

Der vil nemlig ofte være hjemmesider som indekserer og samler indhold for bestemte brancher og sørger for at få dette indhold øverst på Google. Google er selv begyndt at lave direkte henvisninger til faktasider om virksomheder med telefonbogsopslag, lige som Krak og andre online kataloger alle har en kompetence i at få andre virksomheders profilsider øverst på Googlesøgningen. I stedet for at bekæmpe den slags sider bør du udnytte, at der her er en ekstra mulighed for at nå ud til potentielle kunder. Sørg for at lave aktive profiltekster til disse sider, og vær opmærksom på om der er andre måder, hvor du kan udnytte den slags telefonbøger på nettet.

Tilbage

Gå på din værkstedsside, og få nye kunder i dag
https://crm.autobutler.dk/login