Få succes med annoncering på Google

Autobutler.dk er værkstedsbranchens største digitale aktør og har siden starten skaffet 800.000 værkstedsjobs til de medvirkende værksteder. Vi deler vores bedste råd videre til partnerværkstederne.

De første websider med billeder og layout kom til verden for 20 år siden og har siden domineret internettet. Din egen forretning har sandsynligvis også en hjemmeside baseret på ord og billeder, og bygget på samme skabelon som andre hjemmesider med kontaktdata, info om din forretning og lignende indhold.

Men brugerne er på vej væk fra den slags statiske hjemmesider! Google når nemlig at standse brugeren, og er i stedet blevet den primære kanal til at vise statiske oplysninger om din forretning. I stedet hopper mange brugere over på nettets "levende" del.

Allerede i dag skyldes hovedparten af trafikken på nettet sider med lyd og videoer. Brugerne forventer i stigende grad at de kan bruge internet til andet, end blot at læse tekst og leder derfor efter film og levende billeder.

Du kan etablere din egen videokanal via en af de store gratis kanaler som YouTube. Har kan du frit oprette en konto, og lægge videoklip. Du kan endda redigere de enkelte videoer, før du publicerer dem.

Fordele ved at bruge levende billeder
1. Dine kunder bruger i forvejen hovedparten af deres tid på internet til at se videoer og levende billeder.
2. Din forretning kan skille sig ud.
3. Det er hurtigere at vise en historie i form af et videoklip, end at skulle redigere tekst og ord på din hjemmeside.
4. Der er etablerede kanaler, som gør det nemt at kommer i gang.
5. Det er nemt. Du kan bruge din telefon, og uploade videoer direkte fra telefonen.
6. Hvis du har videoer kommer du forrest i søgningerne hos Google - og bliver lettere fundet af søgerobotterne.

Sådan gør du, hvis du vil bruge video

1. Indhold
Start med at lave en plan eller idé over hvilken slags videoer, du vil lægge på nettet. Hvis du er et værksted, kan det for eksempel være en lille 30 sekunders klip, hvor du filmer hver bil, som er kommet på værkstedet - men det kan også være et videoklip hvor du fremviser den bil, som du har til salg. Eller blot et øjebliksbillede af hvad der sker i forretningen her og nu.

2. Design din egen kanal
YouTube og andre udbydere tilbyder at du kan skabe dit helt eget design som en profilside for din forretning. Brug tid på at lægge et profilbillede op, kontaktdata, og en lille profiltekst som hjælper med at skaffe kunder.

3. Publicer løbende
Sørg for løbende at lægge nye videoer på din kanal. Det er med til at sikre, at du bliver placeret højt i Google søgninger.

4. Gør det let for dig selv
Det gælder om at du gør dine videoer så enkle, som muligt. Det skal være små klip, som du nemt kan lave i hverdagen, og som ikke behøver redigeres. Du skal derfor sænke ambitionsniveauet, og finde den ene ting, som giver mening for din forretning. Hvis du reparerer biler, kan det være ugens eller dagens sjoveste bildel, du har skiftet - hvis du sælger biler, kan det være en 30 sekunders visning af den seneste bil, til salg. Det er videoklip, som nemt kan optages, og som ikke kræver nogen redigering.

Brug videoer på en ny måde
Kan du tænke nyt og integrere video direkte i din forretning? Det har man gjort hos AUDI, som i flere lande har eksperimenteret med Audi Direct Reception System. Her får mekanikerne monteret små kameraer som filmer arbejdet med den enkelte bil. Bilejeren kan via nettet følge med i reparationen og stille spørgsmål til mekanikeren. Selv om den enkelte mekaniker kan føle at systemet er lidt for nærgående, så bliver det ekstremt positivt modtaget blandt bilejerne, fordi de oplever en øget transparens og får større forståelse for deres bil. Måske et helt nyt forretningsområde for danske værksteder?

FAKTA

Bilejerne kommer stadig forbi værkstedet i de almindelige åbningstider. Men i dag er der næsten lige så mange besøgende kl. 20 eller 21, som der er i almindelig åbningstid. Det skyldes at bilejerne har vænnet sig til at bruge tjenester, der har åbent døgnet rundt. Samlet kommer 56,6% forbi i almindelig åbningstid, mod 43,4% uden for åbningstiderne.

Tilbage

Gå på din værkstedsside, og få nye kunder i dag
https://crm.autobutler.dk/login