Tromlebremser bruges på mange billers baghjul og kræver regelmæssig vedligeholdelse. Få tilbud på udskiftning eller rensning fra kvalitetsværksteder.

Afmontering og inspektion af tromler

Udskiftning af bremsebakker og bremsebelægning

Kontrol og evt. udskiftning af hjulcylinder

Rensning for bremsestøv og snavs

Kontrol af fjedre og holdemekanismer

Justering og funktionstest af håndbremsen

Funktionstest af bremsesystemet

Beskriv din opgave og få tilbud på udskiftning af tromlebremser

Modtag tilbud fra kvalitetsværksteder

Sammenlign priser og vælg det værksted, der passer dig

Bestil tid og få arbejdet udført med garanti

Med Autobutler sammenligner du priser på udskiftning af tromlebremser fra flere kvalitetsværksteder i dit område. Alle tilbud er på skrift, og du undgår overraskelser.

Udvalgte værksteder er underlagt FDM Værkstedskontrol, og du får garanti på det udførte arbejde. Bestil tid online, når det passer dig.

En tromlebremse består af en roterende tromle, hvori bremsebakker med bremsebelægning presses udad mod tromlens inderside for at skabe friktion og bremse hjulet.

Når du træder på bremsepedalen, skabes et hydraulisk tryk i bremsehovedcylinderen, der føres videre til hjulcylinderen inde i tromlen. Hjulcylinderen aktiverer stempler, der presser bremsebakkerne mod tromlens indside. Når pedalen slippes, føres bakkerne tilbage til udgangspositionen af fjedre.

Tromlebremser bruges primært på baghjulene, da forbremserne skal klare ca. 60% af bremseeffekten og derfor kræver de mere effektive skivebremser. Håndbremsen er ofte koblet direkte til tromlebremserne bag.

Tromlebremser holder typisk mellem 80.000 og 140.000 km, men bremsebakker og belægning kan kræve udskiftning tidligere. Ved ca. 60.000 km bør tromlerne renses og efterses.

Hold øje med disse tegn på slid:

Vibrationer ved bremsning – bremsepedalen ryster eller føles underlig.

Løs eller ineffektiv håndbremse – håndbremsen holder ikke bilen som den skal.

Skurrende lyde – kan skyldes slidte bremsebakker, der skraber mod tromlen.

Skæv bremsning – bilen trækker til den ene side, hvilket kan indikere utæthed i bremsevæskesystemet.

Tromlebremser er billigere end skivebremser, men kræver mere regelmæssig vedligeholdelse, da bremsestøv ophobes inde i tromlen og skal fjernes.