Bremsetjek

Defekte bremser opdages som regel kun til service eller ved uheld. Få et professionelt bremsetjek og vær sikker på, at din bil bremser optimalt.

Hvad indgår i et bremsetjek?

Visuel kontrol af bremseskiver og -klodser (for og bag)

Kontrol af bremsekaliber på alle hjul

Inspektion af bremserør og -slanger for lækager

Kontrol af bremsevæskeniveau

Tjek af håndbremsen

Vurdering af dækkenes tilstand

Kontrol for lækager i bremsesystemet

Sådan foregår det

Beskriv din opgave og få tilbud på bremsetjek

Modtag tilbud fra kvalitetsværksteder

Sammenlign priser og vælg det værksted, der passer dig

Bestil tid og få arbejdet udført med garanti

Derfor bruger bilejere Autobutler

Med Autobutler kan du nemt bestille et bremsetjek hos et kvalitetsværksted i dit område. Finder mekanikeren fejl, kan du efterfølgende sammenligne tilbud på reparation direkte på platformen.

Alle tilbud er på skrift, og udvalgte værksteder er underlagt FDM Værkstedskontrol. Du får garanti på det udførte arbejde og undgår dyre overraskelser.

Hvorfor er et bremsetjek vigtigt?

Bremserne er bilens vigtigste sikkerhedsudstyr, men mange bilejere ved ikke, om deres bremser faktisk er i orden. Defekte bremser opdages typisk først ved service eller i værste fald ved et uheld.

Vejr og vind er hårdt ved bilens bremser. Grus, salt og fugt øger risikoen for rust, nedsat bremseevne og ødelagte dele. Et regelmæssigt bremsetjek sikrer, at problemerne opdages i tide, før de bliver farlige eller dyre at udbedre.

Bremsetjek er også en god idé inden lange køreture eller som supplement mellem de faste serviceeftersyn.

Tegn på problemer med bremserne

Der er en række advarselstegn, du kan holde øje med:

Bilen trækker til en side ved bremsning – kan skyldes, at bremseklodserne slides skævt.

Skurrende lyd ved bremsning – tyder på slidte klodser eller skiver. Hvis lyden kun opstår ved koldstart og forsvinder hurtigt, skyldes det typisk rust.

Svampet bremsepedal – kan betyde lavt bremsevæskeniveau eller luft i systemet.

Bremserne hænger – bilen bremser af sig selv efter bremsning, hvilket kan skyldes fastsiddende kalibere.

Øget pedalkraft – du skal bruge mere kraft end normalt, hvilket kan indikere en defekt bremseforstærker.

Lækage af bremsevæske – kan betyde defekte bremserør eller -slanger.

Ofte stillede spørgsmål