Blog

  • Forside
  • Blog

Tre værkstedskæder og autobutler.dk i ny alliance

Autobutler.dk i samarbejde med tre værkstedskæder på stribe. Portalen er vokset med 10 procent på kun tre måneder.

Tre store værkstedskæder – Quickpot, AGL og Euromaster – har netop indgået en fast samarbejdsaftale med værkstedsportalen autobutler.dk. Det cementerer den vækstrute, som autobutler er inde på. Alene i dette års tre første måneder er antallet af værksteder vokset med 10 procent, fra 500 til 550.

»Flere af branchens værkstedskæder har fået øjnene op for mulighederne i portaler som autobutler.dk, hvis specialudviklede system giver let adgang til kunder med meget specifikke opgaver fra lokalområdet. Vi er meget glade for, at værkstedskæder som Quickpot, AGL og Euromaster, som særligt er kendt for deres speciale og fokus indenfor dækområdet, nu bruger os aktivt til at få nye kunder i butikken«, siger adm. direktør og partner Christian Legêne fra autobulter.dk ApS.

Autobutler.dk værkstedsportal - 3 tilbud på din bilreparation

Værkstedskæderne er professionelle

Den positive udvikling stopper imidlertid ikke her, og som annonceret tidligere på året har autobutler.dk for alvor sat ambitionerne i vejret ved nu målrettet at gå efter deciderede kædesamarbejder.

»Vi har gennem det sidste år haft fokus på landets værkstedskæder, idet langt de fleste af kædernes værksteder/medlemmer er underlagt en række restriktioner i forhold til kvaliteten af de anvendte reservedele, garantiforhold, de rette kompetencer og efteruddannelser hos værkstedernes personale og frem for alt en professionel kundehåndtering. Derfor er disse værksteder naturligvis interessante, når vi hos autobutler.dk ønsker at levere de bedste og mest trygge værkstedsoplevelser til landets bilejere«, siger Christian Lêgene.

Autobutler.dk udnytter nettets muligheder til fulde

Som følge af den store interesse fra landets værkstedskæder har man hos autobutler.dk sat alle sejl for at udvikle det netop lancerede budsystem, som har gjort det muligt for kædeværkstederne at afsende tilbud fra centralt hold på vegne af deres værksteder i hele landet.

»Det giver enorme fordele og besparelser for landets kædeværksteder, som alle oplever en markant tilgang i kundeforespørgsler via internettet. Med autobutler.dks nye tilbudsfunktion kan en stor del af tilbudsgivningen og for den sags skyld bookingen ske fra centralt hold, således at det enkelte værksted først tager over, når kunden har truffet valg om tilbud og dermed skal have arbejdet udført,« siger Christian Lêgene.

Autobutler.dk værkstedportal - spar op til 40% på værkstedsregningen

I den forbindelse har autobutler.dk også valgt at integrere det nye system op med Tolerancedata, som for mange værksteder betyder, at de kan arbejde i vante rammer med adgang til data og deres tilbudsplanner.

»Vi har store forventninger til, at flere af branchens værkstedskæder vil se fordelene i autobutler.dk konceptet før eller siden, og vi ser frem til et samarbejde med flere«, slutter Christian Legêne.

Få 3 tilbud fra værksteder nær dig

FDM stikprøvekontrol
FDM udfører stikprøvekontrol af værkstederne på autobutler.dk. Det betyder, at kun de bedste værksteder er på autobutler.dk, og at kvaliteten på arbejdet på din bil altid er i top.
Prisgaranti på alle opgaver
Vær sikker at du alltid får den beste prisen med prisgaranti.
Fair og transparente priser
Se alle priser i forbindelse med reparationen.
24 måneders garanti
Med Autobutler får du 2 års garanti på alt service- og reparationsarbejde udarbejdet i samarbejde med FDM

Få 3 tilbud fra værksteder nær dig

Vi har over 447 kvalitetsværksteder klar til at tage imod din bil. Det er hurtigt, nemt og sikkert.

Få tilbud nu