Kia Cee'd bedste økonomi

KIA cee’d har bedste totaløkonomi - se top 10 listen her

KIA cee’d er med 2,29 kr. per km mest totaløkonomiske mellemklassebil.

I “de gode gamle dage” var mellemklassen danskernes foretrukne biltype.

Men i dag er klassen hårdt klemt af de billige småbiler, der koster langt mindre i afgift, end ”voksne” køretøjer. Det påvirker afskrivningen og dermed totaløkonomien.

Mens den bedste mikrobil SEAT Mii målt på totaløkonomi koster 1,24 kr. pr. kørt kilometer over en 4-årig periode med 20.000 km. om året, er det tilsvarende beløb for billigste mellemklassebil, KIA cee’d 1,4 diesel, 2,29 kr.

Det er uden forsikring og service. Og serviceudgifterne behøver man ikke frygte, hvis man som bilejer bruger værkstedsportalen Autobutler.

I snit tilbydes service på en KIA cee’d for “kun” 2.767 kr. hos de værksteder, der er tilknyttet portalen. Hvis man lægger tre gange service og en forsikringspræmie på fire gange 5.500 kr. oveni tallene fra Bilpriser.dk, lander km-prisen på 2,60 kr.

Man får 3,82 kr. skattefrit for at køre for ens arbejdsgiver efter statens høje takst, så man kan roligt købe sig en cee’d. Hvis det halve af de 20.000 km køres i arbejdsgiverens tjeneste om året, udløser de kilometre et skattefrit overskud på 12.200 kroner!

Hvis alle 20.000 kilometre køres for arbejdsgiveren, er der 24.400 kr. at sætte på feriekontoen.
Vil man som bilejer teste, hvad værkstederne tilbyder at udføre service for på ens egen bil, klares det nemt hér.

Dieselbilernes legeplads

Mellemklassen er dieselbilernes legeplads, viser analysen fra Bilpriser.dk. De fire øverst placerede på listen er alle selvtændere.

Bedste benzinbil målt på totaløkonomi er Skodâ Octavia 1,2 ltr. TSI. Med en kilometerpris på 2,35 kr. er den kun seks øre/km dyrere end analysens diesel-vinder KIA cee’d. Octavias benzinmotor er så nøjsom, at bilens lave ejerafgift næsten neutraliserer dieselbilernes forspring på forbrug og brændstofpris.

At der er to koreanske biler blandt de tre bedste siger noget om, hvor stærk en position KIA og Hyundai har indtaget med hensyn til værditab. Tidligere haltede de langt efter de bedste europæiske biler på dette felt.

»Efter analyseperiodens fire år kan vi sælge en KIA med 3 års restgaranti. 1 år mere, end de europæiske biler tilbyder fra ny. Selvfølgelig påvirker det brugtprisen positivt«, siger administrerende direktør Mogens Lyngsø fra KIA Import Danmark.

To franskmænd i top 4

Perioden omfatter 80.000 kørte kilometer, og hos KIA er der fortsat 70.000 kilometer med fuld garanti. Det overtrumfes af Hyundai, der har fri kilometer i hele garantiperioden på 5 år. Til gengæld er der kun 1 års garanti tilbage, når den 4 år gamle i30 skal sælges.

Måske lidt overraskende sniger 2 franskmænd sig ind i Top 4. Citroen C4 1,6 diesel er ca. 10.000 kr. billigere end de koreanske modeller i toppen. Det giver et lidt lavere værditab, som kompenserer for den franske dielselbils knap så gode brændstoføkonomi.

Overraskende når Renault Mégane helt op på en fjerdeplads. Franskmanden er nemlig hele 32.000 kr. dyrere end Citroen C4 og 22.000 kr. dyrere end de 2 top-koreanere. Forklaringen er fremragende brændstoføkonomi med 5.000-6.000 kr. sparet over hele perioden i forhold til de 3 andre i top 4.

Garantiforhold er formentlig forklaringen på, at det tredje koreanske bilmærke, Chevrolet, ikke følger de øvrige koreanere til tops. Chevrolet har 3 års garanti, og dermed er der intet tilbage efter analyseperioden. Bedste Chevrolet Cruze er placeret i den dårligste trediedel af de analyserede biler.

Golf-klassen

Den lille mellemklasse kaldes undertiden Golf-klassen. Og hvor er VW Golf så? Desværre ret langt nede på listen.VW Golf 1,6 diesel ligger med en totaløkonomi på 2,62 kr. pr. kilometer i den dårligste halvdel trods bilens fremragende brændstoføkonomi. Forklaringen er en høj pris, der udløser et beregnet værditab på hele 121.511 kr. Dermed klarer Golf’en sig dårligere end 26 ud af de 38 biler i analysen på dette punkt.

I skemaet, der kan hentes hos bilpriser.dk, ses mellemregningerne og totalprisen pr. kilometer for 38 mellemklassebiler. Forsikringsudgiften, der varierer fra person til person, er ikke medtaget.

Der regnes med fuld finansiering til seks pct. Benzin- og dieselpriser er sat til 11,00 og 12,00 kr. pr. liter. Kampagnepriser er ikke medregnet, kun listepriser.

Top 10 i Mellemklassen

Ser således ud (kr. pr. km uden forsikring og service):

Mærke & model Pris i kr.
KIA cee'd 1.4 CRDI Active 5d 6g 90hk 2,29
Citroën C4 1.6 HDi Attraction 5d 6g 90hk 2,30
Hyundai i30 1.4 CRDI ISG Classic A/C 5d 6g 90hk 2,32
Renault Megane 1.5 dCi FAP Expression 5d 6g 110hk 2,34
Škoda Octavia 1.2 TSI Active 5d 6g 105hk 2,35
Škoda Octavia 1.6 TDI CR Active 5d 6g 105hk 2,36
Ford Focus 1.0 Ecoboost Trend 5d 5g 100hk 2,40
Honda Civic 1.4 S 5d 6g 100hk 2,41
Ford Focus 1.6 TDCI Trend 5d 6g 105hk 2,41
Hyundai i30 1.4 ISG Classic 5d 6g 100 hk 2,42

Den totale analyse kan hentes hos bilpriser.dk.

Har du en mellemklassebil og vil gerne vide, hvad et service kan fås for her hos autobutler, så indhent tilbud på serviceeftersyn her.

Få tilbud fra værksteder nær dig

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 60%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16371 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 199 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.