For at give dig den bedste oplevelse hos Autobutler bruger vi cookies. Ved at klikke rundt på sitet accepterer du brugen af cookies. Læs mere

Hvilkenbil.dk – nyt site om biler, der er til at betale

20 marts 2012, 15:53

Hvilkenbil.dk er et nyt site, der fokuserer på almindelige bilkøberes interesser og behov. Her kan du læse nyheder om og tests af de mest populære biler på det danske marked samt få opdateret din viden om bilers sikkerhed og totaløkonomi.

10-punkts biltest

Kodeordene er forbrugerjournalistik og “news you can use”. De kortfattede biltests er bygget op omkring de samme 10 punkter for at øge overskueligheden og gøre det nemt for læserne at sammenligne biler. Alle tests tager højde for de flestes bilkøberes afgiftsbelagte virkelighed, nemlig at pris/værdi for pengene er afgørende. Nyhederne vil indeholde spændende bonus-info, og i bloggen bliver der plads til skarpe meninger og kig ind bag kulisserne i bilindustrien.

Fiat før Ferrari

Bag sitet står journalist Jens Velling, der er blandt Danmarks mest erfarne motorjournalister. Siden 1994 har han skrevet om biler for bl.a. Berlingske Tidende, Århus Stiftstidende og AutoBild Danmark. Det er blevet til flere end 700 testkørsler, afsløringer af selvantændende biler og bremsesvigt på patruljevogne samt kortlægning af, hvor stor rabat køberne kan opnå på nye biler.

»Der laves god biljournalistik herhjemme, men det er paradoksalt så meget af den, der handler om kostbare drømmebiler, der på grund af de danske afgifter er særligt uopnåelige for danske forbrugere. Og dét i en krisetid, hvor hver anden solgte bil i Danmark er en lavpris-mini. Jeg har længe savnet noget journalistik om de biler, som danskerne faktisk køber. Nu tager jeg konsekvensen og skriver det selv. På hvilkenbil.dk kommer Fiat altid før Ferrari,« siger Jens Velling.

Samarbejde og vidensdeling

Han bliver ikke alene på redaktionen. Blandt bidragyderne er sikkerhedsekspert Leif Nielsen, der indtil for nylig var FDM's repræsentant i den europæiske sikkerhedsorganisation EuroNCAP. Journalist Jens Østergaard, tidligere redaktionschef på BilMagasinet, vil også skrive for hvilkenbil.dk. På sigt er det meningen at udvide med flere samarbejdspartnere – hvilkenbil.dk ønsker at udnytte internettets muligheder for vidensdeling mest muligt.

Få 3 tilbud på reparation

Få 3 tilbud fra værksteder nær dig

Få 3 tilbud » Få 3 tilbud »

Fordele med Autobutler

  • Få 3 tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar 20-40 %
  • 3 års fuld garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
God 8.6 / 11826 anmeldelser

Få 3 tilbud nær dig

Vi har 283 kvalitetsværksteder klar til at hjælpe.

Få 3 tilbud

Alle bilreparationer