Close-up af en EGR-ventil

EGR-ventilen: Hvad er det?

16 juli 2019, 13:55

EGR står for Exhaust Gas Recirculation. Reservedelen blev introduceret i 1970’erne i USA, og den blev for alvor taget i brug i Europa efter 1993 for at imødekomme den nye EU-standard, Euro 1, der regulerede graden af forurening i bilers udstødning.

EGR ventilen er en mindre trakt med et filter, som er monteret hvor motoren leder ud i udstødningen. Ventilen åbnes, når udstødningsgasser fra dieselbilen sendes tilbage i forbrændingsmotoren for at blive genanvendt.

EGR-ventilen og forureningsreduktion

EGR-ventilen gør det muligt for udstødningsgasserne at blive sendt ind i forbrændingskammeret for anden gang, den såkaldte recirkulering. Ved at varme sodpartiklerne op endnu en gang nedsættes mængden af nitrogenoxider (NOx) i udstødningen, hvorved forureningsgraden minimeres.

Formålet med ventilen - som desværre kan volde mange bilejere problemer - er altså at nedsætte NOx-udledningen fra forbrændingen. Disse molekyler er særligt farlige: WHO har kædet dem sammen med risikoen for lungekræft.

Derfor er det vigtigt, at EGR-ventilen matcher den europæiske standard for, hvor meget biler må forurene: Euro 6-normen, som har været gældende siden 2015. Euro 6-normen begrænser udledningen af NOx-partikler til 8mg/km for dieselbiler - mod 5mg/km for Euro 3-normen.

Du kan læse mere om tallene og udviklingen i reglerne på Miljøstyrelsens hjemmeside.

EGR-ventilen og bilsynet

I Danmark findes også et regelsæt ved siden af normerne om udledning af NOx-gasser og partikler i dieselbiler. Det gælder først og fremmest, når din bil skal til syn, for den kan ikke bestå synet, hvis dieselbilen udleder partikler eller NOx-molekyler over grænseværdierne.

Mange ældre dieselbiler oplever dog problemer med en tilstoppet EGR-ventil, og flere bilejere vælger at manipulere med enten EGR-ventilen eller partikelfilteret for at undgår den temmeligt store regning på værkstedet.

Men det er ikke lovligt at forsøge at snyde med bilens installationer, der skal nedbringe mængden af forurening, bilen udleder, og din bil kan ikke bestå synet, hvis værdierne er for høje.

Miljøstyrelsens hjemmeside står der:

“Alle nye personbiler og varebiler, der kører på diesel, og som udleder for mange partikler, får fra 1. januar 2010 et tillæg til vægt- og ejerafgiften på 1.000 kr. årligt. Tillægget gælder de biler, der enten ikke overholder EU-normen om udledning af højst 5 mg partikler pr. kilometer, eller biler der ikke har eftermonteret et effektivt partikelfilter.”

Skyer over trafikeret vej som signallerer miljøhensyn

Beskadiget EGR-ventil - hvad er risikoen?

I takt med at bilen bliver brugt, samles der sod i EGR-ventilen - ligesom i dieselpartikelfilteret. Hvis ventilen ikke bliver renset, kan den ske at stoppe til og blive helt blokeret for recirkuleringen. Det forringer ventilens evne til at nedsætte forureningsgraden i udstødningen.

Men samtidig påvirker forringelsen også motorevnen, fordi den ekstra forbrænding ikke finder sted. Det kan have en negativ effekt på motorens kraft, og din bil kan miste evnen til at sætte igang.

Er din dieselbils EGR-ventil defekt, vil advarselslampen for motoren lyse.

Læs mere om reparation, rens og udskiftning af EGR-ventilen

Vedligeholdelse af EGR-ventilen

Inden du går helt til udskiftning af EGR-ventilen, kan du forsøge at rense den ved at tilføre et specialprodukt til tanken. Hvis rensen er en succes, er der mange penge at spare. Men hvis soden har siddet fast længe, og rensen ikke er tilstrækkelig, må du ty til andre midler.

Et alternativ er desuden at afmonteret ventilen og rengøre den manuelt. Denne udgave er lidt dyrere end blot at hælde rensevæske på, men er langt mere effektiv og kan også forhindre, at du skal udskifte ventilen helt.

Hvad koster en udskiftning af EGR-ventilen?

Hvis det ikke er tilstrækkeligt at rense EGR-ventilen, er det nødvendigt at få den udskiftet. Denne opgave er forholdsvist dyr, og derfor anbefaler vi at du indhenter tilbud fra forskellige værksteder og sammenligner priserne, så du har en ide om prisen og omfanget af opgaven.

Hvis du bruger Autobutler til at få tilbud på reparationen af EGR-ventilen, sparer du i gns. 2.053 kr*.

Få tilbud og sammenlign priser på motorarbejde

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 60%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16371 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 200 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.