Pris på bremseskifte til Peugeot

Bremseskift på Peugeot - se prisen her

09 juni 2017, 12:33

Hyler din Peugeots bremser? Så kan det være tid til et bremseskifte, og som minimum bør du få dem tjekket hos et anerkendt værksted 1 gang om året. Et almindeligt serviceeftersyn går ikke i dybden med dine bremser, så det kan også være en god idé altid at få dem efterset, når du skifter fra sommer til vinterdæk og vice versa.

Vi har beregnet gennemsnitsprisen på bremseopgaver for Peugeot, udført af værksteder tilknyttet Autobutler.

Spar i gennemsnit*
948 kr. / 23%

Du skal være opmærksom på, at prisen dækker over alle afgivne tilbud til samtlige Peugeot-modeller, så måske vil nedenstående pris afvige fra de tilbud, som du modtager.

Bruger du Autobutler til at indhente tilbud på bremseskift, så får du altid alle tilbud på skrift. Samtidig får du en detaljeret beskrivelse af den opgave, som værkstedet tilbyder at udføre. Det er din sikkerhed for, at du nemt kan vælge det rigtige værksted. Ikke kun ud fra pris, men også ud fra opgavens karakter.

Service af bilens bremser

Når du kører din Peugeot til service, så foretager værkstedet som regel kun en visuel kontrol af bilens bremser. Det klares ved, at mekanikeren kigger ind gennem fælgen for at kontrollere, hvor meget bremseklodser og skiver er blevet slidt siden sidste eftersyn.

Det betyder, at bremserne ikke skilles ad, smøres og samles igen. Derfor er det en god ide at få bremserne grundigt efterset mindst én gang om året. Autobutler anbefaler, at du får det gjort, når du skifter fra vinterdæk til sommerdæk, for så kan du køre sommeren i møde vel vidende, at dine bremser er tip top i orden.

Bremseservice – hvad betales der for?

Et tilbud på at få serviceret eller udskiftet bremserne på din Peugeot vil dække over arbejdstid samt reservedele.

Tidsforbruget kan variere alt afhængig af opgavens omfang. Skal værkstedet i gang med den helt store omgang, hvor hele bremsesystemet, inklusive bremserør og bremsevæske, skal skiftes, så ses det hurtigt på regningen.

Sammenlign derfor de forskellige tilbud og vær opmærksom på, om udskiftning af bakker, kaliber samt bremseklodser og skiver står opført på reservedelslisten.

Udskiftning af bremser

Hvornår det er tid til at få skiftet bremseklodser og eventuelt skiver afhænger bl.a. af, hvilken model der er tale om samt antal kørte kilometer. Kører du mest bykørsel, så bruger du bremserne oftere end på lange motorvejsstrækninger.

Nogle bilmodeller har en bremseindikator, som slides under kørsel, og som til sidst aktiverer en advarselslampe i bilens instrumentbræt. Når den lyser, er det tegn på, at bremseklodserne skal skiftes.

Ofte kan man også mærke, at bremserne virker ’ujævne’ ved opbremsning, eller der kommer en hylelyd i forbindelse med opbremsning. Det kan også være, at bremsepedalen langsomt, men sikkert skal trædes længere og længere ned, førend bremserne aktiveres. Alt sammen er det tegn på, at det er tid til at få bremserne efterset.

Hører du til de billisterne, som ikke kører i din bil hver dag, vil du også kunne opleve, at bremserne begynder at ruste. Når du sætter dig ud i bilen og begynder at køre, vil du kunne opleve en svag skurren. Det er helt normalt, men forsvinder lyden ikke efter få opbremsninger, kan det være tegn på, at bremserne er blevet for rustne og måske endda har sat sig fast.
I sådanne tilfælde bør du køre på et værksted. Her vil mekanikeren formentlig fortælle dig, at bremserne som minimum trænger til at blive skilt ad og smurt, men sikkert også bør udskiftes.

Sådan sparer du på slitagen af dine bremser

Mange billister kører i deres bil på en måde, så der slides uhensigtsmæssigt meget på bremserne. Med nogle få ændringer af kørselsmønsteret kan der imidlertid opnås langt mindre slitage af bremserne.

For at hjælpe dig lidt på vej har vi nedenfor oplistet to anbefalinger, som ikke kræver meget andet end lidt omtanke under kørsel, men som i sidste ende vil spare dig for en masse unødvendige udgifter til nye bremsklodser til din bil.

  • Sørg for at nedsætte farten så meget som muligt, inden du skal bremse. Det kan du bl.a. gøre ved at være forudseende og sætte bilen i frigear, hvis du ved, at du lidt længere fremme skal bremse op. Jo lavere hastighed bilen bevæger sig med, jo mindre slides der på bremsesystemet, når du bremser

  • Undgå unødvendige accelerationer og bratte opbremsninger.

Alt om bilens bremser

Få tilbud og sammenlign priser på bremser

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 70%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16432 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 193 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.