Hvilken uddannelse skal man have som mekaniker?

Automekaniker og uddannelse

Det er muligt, du tænker “hvor svært kan det være?” - at blive mekaniker altså.

Uddannelsen til mekaniker er alsidig, og gennemgår mange forskellige emner, der tilsammen giver en mekaniker indsigt i alt hvad der kan være galt med bilen.

Uddannelsen foregår både på skolebænken, og i praktik på et autoværksted Der er ikke en bestemt vej til at blive mekaniker. Det tager 2 til 4 år, og så er det nødvendigt at tage kurser efterfølgende for at følge med alle de nye tiltag, som bilproducenterne finder på.

Hvad skal mekanikeren kunne

For at kunne arbejde som mekaniker skal du have viden om en masse forskellige funktioner og reparationer, på mange forskellige modeller. Selvom der er mange af bilernes komponenter der grundlæggende fungerer på samme måde, er der alligevel små eller store forskelle på hvordan de fungerer fra bilmærke til bilmærke. Du skal have en god fysik, da en del arbejde sker i nogle kringlede arbejdsstillinger, og nogle af bilens komponenter er ret tunge. Du skal også være computerkyndig, da en del af fejlfindingen udføres ved hjælp af elektrisk udstyr og computere. Udstyret ændres løbende, og kræver efteruddannelse og ekstra træning for at genopfriske og lære de nye funktioner.

Få tilbud på reparation

Den almindelige uddannelse

Efter folkeskolen har du flere muligheder. Enten tager du grundforløbet og fortsætter med uddannelsen, der består af skole og praktik, eller også går du i gang med den ny mesterlære. Hvis du starter med grundforløbet, fortsætter du i praktik på et rigtigt værksted, med skoleophold.

Efter 3,5 år er du mekaniker. Hvis du synes det er for lang tid, kan du stoppe efter 2 år som personvognsmontør. Uanset hvor dygtig du bliver på skolen, skal du bevise du kan arbejde med rigtige reparationer på et rigtigt værksted, så du får den praktiske erfaring, der skal til for at kunne være mekaniker, efter du er færdig med uddannelsen.

Autoværksted

Videreuddannelse

Når du er færdig med hovedforløbet som mekaniker, kan du fortsætte med andre uddannelser som f.eks. bilsagkyndig, produktionsteknolog, maskinmester eller diplomingeniør. Du kan få flere oplysninger på uddannelsesinstitutionerne, f.eks. Syddansk Erhvervsskole.

Få tilbud på reparation

Ny mesterlære

Hvis du er blevet skoletræt, og ikke gider skolearbejdet med det samme, kan du aftale med et værksted at komme i den ny mesterlære. På den måde kommer du hurtigt i gang på værkstedet og tager skoleforløb løbende, for du slipper ikke for det. Det kan også være, du ikke er sikker på, at uddannelsen er det rigtige for dig, og så kan du få lidt olie på fingrene, inden det starter med et halvt år på skolebænken, for så efterfølgende at finde ud af at det ikke er noget for dig.

Den sidste positive effekt af mesterlære er, at elev og mester kan se hinanden lidt an, inden forholdet bindes for hele uddannelsesforløbet. Uddannelsen afsluttes med samme svendeprøve som den almindelige automekanikeruddannelsen.

Du kan evt. læse mere om ny mesterlære hos Syddansk Erhvervsskole. Uanset hvilken vej du vælger, bliver du mekaniker, og afhængig af hvilke interesser du har, specialiserer du dig løbende inden for de forskellige bilmærker og emner, som du selv synes er mest interessante. På Autobutler er alle autoværksteder underlagt skrappe krav til reperationer og værkstedsforhold, så det stiller også krav til de enkelte mekanikere på værkstederne.

Få tilbud fra autoværksteder nær dig

Information om autoværksteder

Få tilbud fra værksteder nær dig

Få tilbud »

Fordele med autobutler.dk

  • Få tilbud fra værksteder nær dig
  • Spar op til 60%*
  • 3 års garanti på arbejde og reservedele

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os på email eller ring på 77 34 32 21

Trustpilot
Trustpilot_ratings_4halfstar-RGB Created with Sketch.
Fremragende 4.3 / 5 - 16389 anmeldelser

Få tilbud nær dig

Vi har 196 uafhængige værksteder klar til at hjælpe.