Den tjekkiske bilfabrikant blev grundlagt som Laurin & Klement i 1895, og selvom fabrikken i begyndelsen udelukkende producerede cykler, så regnes Laurin & Klement (i dag Škoda) alligevel for at være en af verdens første bilfabrikker.
Fra to til fire hjul
Produktionen af de såkaldte Slavia-cykler ændredes gradvist til, at de to entreprenører, Václav Laurin og Václav Klement, begyndte at producere motorcykler. Den første motorcykel blev en stor succes, da den var den eneste solgte motorcykel på markedet i det, som dengang hed Østrig-Ungarn. Fra 1905 påbegyndtes også fremstillingen af biler. Den første prototype fik navnet Voiturette. Navnet er fransk og betyder ’lille bil’, og den lille Voiturette blev så populær, at den første udgave blev videreudviklet og produceret i hele 9 forskellige modeller.
Ekspansion og nyt brandnavn
I 1912 blev Laurin & Klement et børsnoteret selskab, og med overtagelsen af fabrikken RAF i Liberec (Reichenberg) begyndte virksomheden at opleve vækst og ekspansion på flere markeder. Det skete i en periode samtidig med, at en del af produktionen blev flyttet til lande, som Brasilien, Japan og New Zealand.
Under 1. Verdenskrig blev bilproduktionen næsten stoppet. I stedet fremstillede fabrikken nu militære køretøjer og ambulancer.
Efter krigen havde Laurin & Klement svært ved at få hjulene til at dreje rundt i den nystiftede stat, Tjekkoslovakiet. Stigende konkurrence, med en faldende efterspørgsel som følge, samt en stram tjekkisk skattepolitik betød, at virksomheden måtte kæmpe for sin overlevelse. Den negative udvikling endte med, at Laurin & Klement i 1925 blev opkøbt af ingeniørfirmaet Škoda, der havde hovedsæde i Pilsen.
En af stifterne, Václav Klement, begyndte nu at forske og skrive om bilmotorer, mens bilerne, der blev produceret, blev sendt på gaden under navnet Škoda. Det gik igen godt for virksomheden, og det nystiftede selskab udviklede nye modeller, som faktisk er kendt den dag i dag. Det drejer sig blandt andet om Škoda Rapid, Škoda Favorit, Škoda Superb og Škoda Popular.
Der blev taget godt imod de nye modeller på markedet, og i 1936 var Škoda den førende bilproducent i Tjekkoslovakiet.
Statslig regulering
Fra 1939 og i de efterfølgende år blev Škoda-fabrikkerne integreret i den tyske forsvarsindustri og det, som dengang hed Hermann Göring AG. I disse år bestod produktionen næsten udelukkende af militære køretøjer.
Efter 2. Verdenskrig blev bilproduktion genoptaget. Nationaliseringen, og indførelsen af den socialistiske planøkonomi, betød, at produktionen af biler blev koncentreret om at fremstille små, økonomiske biler, der var baseret på modellen, Škoda Popular.
Da Škoda i 1955 lancerede Škoda 440, og senere i 1964 sendte Škoda 1000 MB på gaden, indledtes en ny epoke for Škoda. Lanceringen af de to nye modeller betød nemlig, at de fleste tjekkoslovakker fra da af kom til at eje en bil,
Škoda 440 var billig at fremstille, og Škoda 1000 MB var så solid, at den også blev benyttet inden for motorsporten. Og netop inden for motorsporten fik Škoda stor succes. Det skete til trods for, at den tjekkiske bilproducent ikke altid har været kendt for konstant at udvikle nye og innovative bilmodeller. Men i den hårde konkurrence har bilproducenten alligevel over tid formået at fastholde sin position på den internationale motorsportsscene.
Škoda fortsatte op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne med at udvikle nye modeller og sendte blandt andet Škoda 110 R, Škoda Garde og Škoda Rapid på gaden. De mange nye modeller betød, at Škoda opnåede en andel på 10 pct. af bilmarkedet i Østtyskland (DDR).
*Sådan er priser og besparelser beregnet
